Om os

Blog

19. oktober 2023

Når mørket dominerer

Nye vaner i de mørke tider

Så viser kalenderen oktober. Det er derfor forudsigeligt, at mange nu vælger at være inden døre for at slippe for kulde, regn og blæst. Det er desværre en træls konsekvens for mange, da de sunde udendørs vaner bliver glemt.

I løbet af foråret og sommeren har du sandsynligvis, som de fleste af danskerne, foretrukket at nyde den danske sommer ude i det fri. I haven, med gåture, på cyklen, iført løbesko og med aktiviteter, som har hjemmehørende under lyse og varme forhold.

Hvad gør du nu, når den danske sommeridyl er forsvundet?

Nye vaner
Den sikre vej til at opretholde sommerens aktivitetsniveau er at tilmelde sig et træningscenter. Men det skal ikke være et hvilket som helst sted. Din nye bedste ven er den instruktør eller det træningssted, som passer til dig.

Hvordan finder du vejen til lige præcis det træningssted, som kan motivere dig?

Du ved det, inden du overhovedet når træningssalen
Her er Pilates Aalborgs bud på, hvorfor du nemt bliver afhængig af, hvad vi tilbyder:

  • Vi kender dit navn og byder dig velkommen
    Hos Pilates Aalborg sikrer vi, at du hurtigt bliver fortrolig med omgivelserne, da vi allerede i opholdsrummet kommer ud og byder dig velkommen. Den første usikkerhed er derfor overvundet, inden du overhovedet har lagt måtten til rette i træningssalen.
  • Vi guider dig fra først til sidst
    Når du står på måtten og begynder at bevæge dig efter instruktørens vejledning, er tempoet så udførlig og jævnt, at du kan nå at følge med. Men du opdager hurtigt, at de små bevægelser har et formål, og du finder små insisterende steder i kroppen, som du ikke vidste, du havde. Allerede her ved du, at kroppen bør have mere af samme slags. 
  • Den gode og fortrolige stemning
    Du finder ud af, at alle kender hinanden i salen. Du bliver nemt optaget i flokken og bliver også samtidig en del af et givende træningsfællesskab. Din instruktør har stadig blik på dig og sørger for, du ikke er alene om at vakle en smule under balanceøvelserne. Kigger du dig omkring er der andre som du. Ingen er perfekte.
  • 360 grader rundt i kroppen
    Uanset hvilket hold, du er tilmeldt, er der ikke en muskel, som ikke bliver rørt under timen. Du får både lov at mærke de små stabiliserende muskler, de langsomme og grundige stræk og sidst men ikke mindst, får dine muskler noget at arbejde med. Du bliver stærk med langsomme bevægelser – det er på een gang både grundigt og overkommeligt.
  • Variation
    Du har måske hørt det før: Du skal variere din træning. Og hos Pilates Aalborg praktiserer vi variation i yderste konsekvens. Ikke to timer er ens. Og det er et løfte. Hverken krop eller sind vil kede sig, og ulig enkelte andre motionsformer: Du er så optaget, at du ikke når at kigge på klokken, inden den afsluttende afspænding er i gang.
  • Det er nemt at sætte et mål
    Den træning som gennemføres, er absolut den bedste, og for at gennemføre en træning, er det vigtigt at sætte et mål. Vores booking gør det nemt for dig at planlægge din træning, og da vi tilbyder helt op til 50 ugentlige hold, er der ingen undskyldning for at komme afsted. Efter blot 3-4 gange træning mærker du en basal forandring i kroppen, det motiverer og giver dig lyst til mere af samme slags. Pilates Aalborg anbefaler et nemt mål med 2 træninger om ugen, men er kalenderen til den overfyldte side, så husk at én ugentlig træning er bedre end slet ingen.
  • Er du den robuste rottweiler eller den graciøse giraf?
    Uanset hvilket dyr der kendetegner dig, kan vi finde et hold til dig. Lige fra den blide og graciøse Mindful Pilates og YinYoga, over den klassiske Pilates og frem til robust styrke med Reformer: Der er altid et specifikt hold, hvor designet passer til dig.
  • Konsistens – men ikke overdreven træning
    Du kender garanteret mange, hvor træning er en fast – og ubrydelig – dagsrytme. Konsistens er godt, men måske går der noget vigtigt tabt undervejs i en overdreven træningsrytme? Alt afhænger af, at du i en afstemt blanding af at presse dig selv også giver dig selv en pause. Hvad er bedst for dig? Hvis dit mål er generel sundhed i krop og sjæl, er Pilates Classic og Ryg ideelt for dig. Tænder du derimod på den træning, som virkelig – altså virkelig – kan mærkes dagen efter, så er Pilates Styrke eller Reformer træning ideel. Vores erfaring er, at mange mennesker netop har dette mål. I så fald er træningspausen endnu vigtigere.
  • Ren og hyggelig atmosfære
    Sluttelig gør det også en forskel, at vi træner i nye og rummelige lokaler, som ligger langt fra den gymnastiksal, du kan huske fra skolen. Her er der ingen sure sko – for vi træner i smarte, farverige og nyvaskede toesox ;-)

Velkommen til Pilates Aalborg

24. september 2023

Glæd dig til Bodils fantastiske skitræning

Ski uden skader

Er du også ved at glæde dig til årets ferie i sneen? Så er du ikke alene. Mere end en halv million danskere tager hvert år på skiferie, men desværre er det ikke alle, som vender hjem med en krop uden skader.

Heldigvis er Bodil ved at være klar til endnu en sæson Pilates Styrke med skitræning. Helt nøjagtigt er første træning tirsdag d. 31. oktober kl. 19.15, og det vil være en god ide at reservere din plads allerede nu.

Det kræver god fysik at stå på brædderne
Du skal ikke undervurdere, hvor meget belastning der lægges i hele kroppen med en uge på ski. Allerede på feriens første dag, kan du mærke, at du er i gang med bevægelser, kroppen ikke er vant til, og det er træls at møde muren allerede inden ferien overhovedet er begyndt.

Men det er muligt at minimere eftervirkningerne af den hårde opstart med belastning i både ben og kernemuskler. Vejen til at opnå færre skader og øge ydeevnen på skiene er effektiv og ansvarlig træning, og du skal starte allerede nu, hvis du har planlagt skiferie i starten af 2024. Tre måneders træning forud for skiferien er et absolut minimum.

Skitræning med Bodil
For at undervise et skihold skal din instruktør selv være en habil løber, som ved hvad kroppen udsættes for på brædderne. Bodil har stor erfaring på skiene, og som fysioterapeut ved hun, at hvis du vil hjem uden skader, er der kun en vej frem: træning.

Det får du på skiholdet
Teknik og balance: Med stærke ben kan du bedre kontrollere dine bevægelser og her er den bløde BOSU genial for også at forbedre din stabilitet. På BOSU´en bliver du i den grad udfordret på din balance.

Udholdenhed: En pistes længde kan være uoverskuelig, når du står på toppen, og derfor er det vigtigt, du også har en god kondition. Her er BOSU´en genial med stående hop og bevægelser på den bløde bold. Pulsen kommer lynhurtigt i vejret.

 Smidighed: Det nytter ikke noget at tage på skiferie med en krop, der er stiv som en pind. For at sikre balance og stabilitet, skal kroppen være i stand til at bevæge sig fra side til side og kunne rotere for at opretholde selve kroppens omdrejningspunkt.

Skånsom træning: Det er vigtigt, du går forsigtigt til værks, når du starter træning – især hvis du ikke er vant til at dyrke motion. På skiholdet er Bodil opmærksom på dig, så du ikke går for hurtigt frem.

Øget sikkerhed: Du skal passe på dig selv OG andre på pisten. Er du i god form, har du derfor mere kontrol og mere overskud til at være opmærksom på dig selv og de andre på bakken. Hold hovedet koldt, undgå at tage på bakken, hvis du er træt og uoplagt og sørg for at få en god søvn – hver nat.

Sammenhold: Du skal ikke undervurdere, hvor vigtigt det er at træne med andre. Vores skihold har et fantastisk sammenhold, og der er ingen træningsgange uden smil og latter – de ømme muskler er en del af pakken.

Pilates er også en del af forberedelsen
Er du den skiløber, som tager et par hyggeture ned af bakken i dit eget tempo? Så kan du med fordel forberede turen med vores Pilates hold. Her er Pilates Classic og Pilates Ryg et godt bud, hvis du ikke vil stå på bakken ugens samtlige feriedage.

Al træning er god træning, og du skal ikke undervurdere, hvad den helt almindelige Pilates kan gøre for dig.

Ben og baller: Det er meget sjældent, vi gennemfører en Pilates time uden de helt basale squats og lunges. Øvelserne forbereder dig til slalombevægelsene, du skal benytte, når du tager turen ned af bakken.

Kropsstammen: I Pilates er den altoverskyggende træning for kropsstammen en meget vigtig del af din forberedelse på skiene.

Balance: Du udfordres med balanceøvelser på måtten både med og uden redskaber.

Opmærksomhed: Tag ikke fejl af, at Pilates giver dig en øget opmærksomhed omkring krop og vejrtrækning. Sikkerheden på bakken er vigtig for både dig og de øvrige skiløbere. Pilates er en sikker vinder omkring fokus og kropsbevidsthed.

Pilates Reformer – det sikre supplement

Når det drejer sig om skitræning, kommer du ikke udenom, at Reformeren også kan være med til at sikre, du kommer hjem fra ferie i ét stykke.

Her får du multibalanceøvelser, stabilitetstræning, habile og udfordrende styrkeøvelser i bentøjet – og et godt grin sammen med andre i de sjove Reformere.

Alle vores Pilates Reformer hold får dig i superform til ferien, og som supplement til både Bodils skitræning og vores øvrige Pilates hold har du nu hele pakken til en skøn ferie.

Når du kommer hjem fra ferien
- så får du kroppen arbejdet godt igennem med lækre stræk, bindevævstræning på alle vores Pilateshold og på vores HotYin får du de sidste rester af ømhed ud af kroppen.

Pilates Aalborg ønsker dig en dejlig skiferie – uden skader

12. maj 2023

Vi slår pjalterne sammen med FOKUS Folkeoplysning

Vi har haft den fantastiske glæde at drive Pilates Aalborg siden 2007.

Fra 1. juni 2023 skal vi som noget helt nyt løfte i flok sammen med FOKUS Folkeoplysning. Med det nye samarbejde kan vi skabe mere sundhed og desuden fremtidssikre dine muligheder for at fortsætte bevægelsesglæden og den gode træning.

Selvom vores hold fremover udbydes gennem FOKUS, vil du som medlem ikke mærke forskel. På længere sigt vil der selvfølgelig være flere fordele ved samarbejdet, da vi ved at udnytte hinandens kompetencer og erfaringer også kan udvikle og arbejde på tværs af faggrupper.

Der vil desuden være rabat til de medlemmer, som hører under visse målgrupper. Dette kan du læse mere om på vores hjemmeside efter d. 1. juni 2023.

Når du kommer til træning efter d. 1. juni, vil der ikke være den store forskel i forhold til tidligere. Vi er stadig de samme instruktører, hold og kvalitet er uændret og bookingmulighederne er de samme.

Bodil og Birgitte vil fremover tilbyde dig deres geniale personlig fysioterapi i deres nystartede firma KROPSKOMPAGNIET.

I forbindelse med ændringerne må vi desværre lukke for vores tøjsalg.

Vi glæder os meget til at samarbejde med FOKUS Folkeoplysning.

Bodil, Birgitte og Ulla

/ Pressemeddelse