Om os
Betingelser for medlemskab
I PILATES AALBORG MODTAGES DANKORT, MASTERCARD, VISA, VISA ELECTRON.
Særlige kriterier for betalingskort, Visa Electron:
Kortet kan som udgangspunkt kun bruges i den fysiske handel, men enkelte udstedere tillader e-commerce transaktioner. Selvom kortet kan benyttes til e-commerce transaktioner, er det IKKE sikkert at udsteder (banken) tillader abonnementsbetaling (tilbagevendende betalinger) med kortet. Det kan give en situation, hvor den første transaktion går godt, men den/de efterfølgende bliver afvist. Vi har desværre ikke mulighed for at oplyse, hvilke Visa Elektron kort, som har mulighed for abonnementsbetaling og henviser til kortudsteder (banken).
- §1 Medlemskab
Et medlemskab er personligt, og må ikke benyttes af andre. I tvivlstilfælde kan Pilates Aalborg forlange at se legitimation. Ændring i persondata som f.eks. navn, adresse, email, telefonnummer, bankkonto skal meddeles til Pilates Aalborg.
Aalborg Kommune yder tilskud til enkelte målgrupper. Forudsætningen er, at du bor i Aalborg Kommune, og at du ved kursusstart kan opfylde mindst én af følgende:
- At du er folkepensionist
- At du er mellem 18-25 år
- At du er studerende
Er du tilskudsberettiget, hvor Aalborg Kommune yder tilskud bærer du selv det fulde ansvar for at meddele FOKUS Folkeoplysning, hvis din status ændrer sig. For at leve op til gældende lovgivning forbeholder FOKUS Folkeoplysning sig retten til at foretage stikprøver og bede medlemmet om dokumentation.
Er du i tvivl, er du velkommen til at kontakte os, eller læse mere om tilskudsreglerne på Aalborg Kommunes hjemmeside.
- §2 Medlemsbetingelser
Pilates Aalborg kan ændre medlemsbetingelserne med et varsel på 30 dage. I tilfælde af ændring vil disse blive sat op i centeret.
- §3 Varighed/Medlemskab
Ved abonnement aftale er der tale om et løbende medlemskab, der fortsætter indtil det opsiges af én af parterne i henhold til §4. Et kontantmedlemskab kan ikke opsiges, men slutter automatisk når den periode udløber, som der er betalt for. Uanset årsag gives der hverken helt eller delvis refusion af forudbetalte kontante medlemskaber.
- §4 Opsigelse
Kontant medlemskab kan ikke afbrydes i den aftalte periode.
Opsigelsesfristen for abonnement medlemskab er løbende måned + 1 måned. Opsigelsen kan kun ske skriftligt til Pilates Aalborg via denne formular. Opsigelse kan ikke ske med tilbagevirkende kraft.
Et abonnement medlemskab kan efter ønske ændres ved at skrive til os på info@pilates-aalborg.dk.
- §5 Prisændringer
Pilates Aalborg forbeholder sig ret til at foretage prisændringer. Sådanne vil blive varslet ved opslag i centeret og via e-mail (til de medlemmer, der har oplyst e-mail adresse) senest 45 dage før prisændringerne træder i kraft.
- §6 Fortrydelsesret
Ved køb af fysiske varer over Internettet har du som udgangspunkt 14 dages fortrydelsesret. Hvis du imidlertid vælger en startdato, som ligger inden for 14 dage frafalder fortrydelsesretten ved startdatoen.
- §7 Kvittering
Kvitteringen for købet sendes til den indtastede e-mail adresse. Kunden er selv ansvarlig for at de indtastede oplysninger er korrekte.
- §8 Kriterier for abonnementstræk
Før et træk via betalingskort kan forekomme, skal kortoplysninger stemme over ens med Nets' kortdatabase. Betalingskortet skal være aktivt, og det skal være muligt at gennemføre en transaktion på abonnementsbeløbet. Betalingskortet som benyttes til abonnementstræk skal kunne lave transaktioner via Internettet.
- §9 Opdatering af kortdata
Kortdata kan opdateres ved at logge ind på onlinebookingen og vælge ”Brugerprofil” – ”Autoriser betalingskort”. Ved kontakt til Pilates Aalborg kan kortoplysninger fornyes eller slettes. Kunden er til enhver tid selv ansvarlig for at kortdata er korrekte. Overholdes dette ikke kan Pilates Aalborg uden varsel inaktivere/afslutte medlemskabet.
- §10 Booking
Pilates Aalborg kan ikke garantere ledige pladser på de oprettede hold, idet holdene bliver fyldt op efter ”først-til-mølle” princippet.
Det er muligt at skrive sig på venteliste. Ved booking på ventelisten, tilsendes automatisk en sms, når man har fået en plads på holdet.
For FRI medlemmer gælder det, at man kan booke 2 hold om dagen, øvrige medlemskaber kan booke 1 dagligt hold. For alle medlemskaber gælder det, at man kan have 4 tilmeldte hold ad gangen.
Det er muligt at framelde et hold 8 timer inden holdafvikling. Ved for sen framelding tillægges gebyr kr. 30. Ved udeblivelse tillægges gebyr kr. 50. Eventuelle gebyrer bliver automatisk betalt ved førstkommende trækning.
Ved brug af klippekort mistes et klip ved for sen framelding og ved udeblivelse.
- §11 Ansvar
Al træning sker på eget ansvar. Som medlem af Pilates Aalborg er man selv ansvarlig for at være i en helbredstilstand, der tillader deltagelse. Pilates Aalborg tager således ikke ansvar for personskader som følge af ulykke i studiet.
Pilates Aalborg kan ikke garantere for tab pga tyveri eller tingskade i lokalerne.
- §12 Workshops og forudbetalte arrangementer
En workshop / arrangement kan frameldes senest 8 dage inden afvikling, hvorefter pengene gives retur.
- §13 Gavekort
Gavekort kan ikke ombyttes til kontanter og er kun gyldig til og med den angivne udløbsdag.